Eksperterne fra Imperial College COVID-19 Response Team indikerer med modelberegninger, at mellem 7 og 43 millioner i 11 europæiske lande er smittet med SARS-CoV-2 frem til 28. marts. Helt op til 180.000 danskere kan være smittet. Smitteudbredelsen falder som følge af de mange interventioner, men det betyder også, at vi er meget langt fra flokimmunitet.
Imperial College COVID-19 Response Team, der fik den britiske regering ud af startklodserne med en dyster rapport 16. marts, er stadig i fuldt i sving. I rapport 12 fra 26. marts blev vigtigheden af interventioner slået fast:
”We estimate that in the absence of interventions, COVID-19 would have resulted in 7.0 billion infections and 40 million deaths globally this year.”
D. 30. marts blev rapport 13 offentliggjort. Den ser nærmere på 11 europæiske lande og konkluderer bl.a.:
”With current interventions remaining in place to at least the end of March, we estimate that interventions across all 11 countries will have averted 59,000 deaths up to 31 March [95% credible interval 21,000-120,000]. Many more deaths will be averted through ensuring that interventions remain in place until transmission drops to low levels. We estimate that, across all 11 countries between 7 and 43 million individuals have been infected with SARS-CoV-2 up to 28th March, representing between 1.88% and 11.43% of the population.”
Kilde: Imperial College COVID-19 Response Team, Report 13.
Som det fremgår af tabellen, ser det virkelig slemt ud for Spanien, hvor 15% af befolkningen, svarende til 7 mio. (95% konfidensinterval 1,8-19 mio.), indikeres smittet ifølge modelestimaterne. For Danmarks vedkommende er tallet 1,1%, 64.300 mennesker (95% konfidensinterval 23.320-180.730). For Sverige, der har været tilbageholdende med interventioner, er tallet 3,1%. Dvs. over 300.000 af befolkningen på godt 10 mio. – og i den høje ende af konfidensintervallet er tallet over 800.000.
Forleden kunne man på TV2 læse, at Sverige har en naturlig fordel i kampen mod coronavirus i forhold til Danmark, fordi landet er 10 gange så stort og dermed er befolkningstætheden meget mindre. Det er forkert. Svenskerne bor ikke ligeligt fordelt i landet i fjelde og dybe skove. Ifølge det svenske statistikkontor boede 8,9 mio. mennesker ved udgangen af 2018 i Sverige i byområder, svarende til 87 pct. af befolkningen – hvilket nogenlunde svarer til, hvordan vi klumper os sammen i Danmark. Svenskerne har noget i vente.
Rapporten understreger, at interventioner har haft en stor effekt, men også at smittens udbredelse er stærkt undervurderet og derfor vil den stige hurtigt, hvis landenes interventioner stoppes. De europæiske befolkninger er ikke i nærheden af flokimmunitet.
“We estimate that there have been many more infections than are currently reported. The high level of under-ascertainment of infections that we estimate here is likely due to the focus on testing in hospital settings rather than in the community. Despite this, only a small minority of individuals in each country have been infected, with an attack rate on average of 4.9% [1.9%-11%] with considerable variation between countries (Table 1). Our estimates imply that the populations in Europe are not close to herd immunity (~50-75% if R0 is 2-4). Further, with Rt values dropping substantially, the rate of acquisition of herd immunity will slow down rapidly. This implies that the virus will be able to spread rapidly should interventions be lifted. Such estimates of the attack rate to date urgently need to be validated by newly developed antibody tests in representative population surveys, once these become available.“
Bottomline er altså, at det bliver et langt sejt træk at sikre en høj flokimmunitet. Økonomierne vil ikke fungere som de plejer, og vi må sørge for at være forsigtige i vores omgang med hinanden, så smitten ikke løber løbsk.
Et åbenlyst spørgsmål er selvfølgelig, hvad dødeligheden er. Som Financial Times beskrev i går, så er dødeligheden for sæsoninfluenza 0,1 pct. i højindkomstlande. Ifølge samme artikel så var den globale dødsrate søndag – defineret som andelen af folk, der er testet positive for coronavirussen og er døde – 4,7 pct. For de seneste opdateringer er det tilsvarende danske tal 2,74 pct. Men hvis smitten er langt mere udbredt og vi ikke ser en bølge af alvorligt syge, så indikerer det, at risikoen for at dø af sygdommen COVID-19 forårsaget af virussen SARS-CoV-2 er langt lavere.
Der er vidt forskellige estimater på dødsraterne fra forskellige lande, og det afhænger alderssammensætning, mængden af test og andre ting, som er med til at gøre usikkerheden stor. F.eks. bliver COVID-19 i Italien, som har verdens næstældste befolkning, angivet som dødsårsag selv om en patient allerede var syg og døde af en kombination af sygdomme. Mike Ryan, executive director for WHO’s health emergencies programme, sagde i sidste uge til Italiens sundhedsminister:
“Only 12 per cent of death certificates have shown a direct causality from coronavirus.”
Så et stort spørgsmål, der rejser sig, er hvor mange dødsfald, der alligevel ville være sket, hvis patienterne ikke havde fået COVID-19 sygdommen.
Her er det interessant at bemærke udtalelser fra professor Neil Ferguson, i spidsen for Imperial College COVID-19 Response Team, fra en parlamentshøring i sidste uge:
“Speaking at a parliamentary hearing last week, Professor Neil Ferguson, director of the MRC Centre for Global Infectious Disease Analysis at Imperial College London, said it was not yet clear how many “excess deaths” caused by coronavirus there would be in the UK. However, he said the proportion of Covid-19 victims who would have died anyway could be “as many as half or two-thirds”, skriver Financial Times.
Alt dette betyder ikke, at vi bare skal give los og slippe pandemien fri. Vi skal holde den i ave med diverse restriktioner og med tiden opnå flokimmunitet. Men de økonomiske omkostninger må ikke gå ud over de fremtidige investeringer i sundhedsvæsenet. Sagt på en anden måde – det kunne være hensigtsmæssigt at de politiske partier nåede til enighed om forpligtelser til at sikre en høj standard i det danske sundhedsvæsen fremover. Alternativt risikerer vi, at der begynder at opstå huller i solidariteten.