Pangea Film – dokumentarfilm
Pangea Film laver dokumentarfilm af høj kvalitet om samfundsrelevante emner.
Se filmbeskrivelser og detaljer længere nede på siden.
Fremtidens grønne energiforsyning – med atomkraft, 2025
– Filmstriben, Bideo, YouTube (med kapitler)
Medvirkende: Hans Otto Uldall Fynbo, Aarhus Universitet. Bent Lauritzen, Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Klaus Nyengaard, Saltfoss Energy. Troels Ranis, Dansk Industri.
Europæernes opsparing skal sikre EU’s fremtid (Kapitalmarkedsunion, Draghi-rapport), 2024
– Filmstriben, Bideo, YouTube (med kapitler)
Medvirkende: Poul Fritz Kjær, CBS. Lars Skovgaard Andersen, Danske Bank. Tom Vile Jensen, Forsikring & Pension. Sinne Backs Conan, Finans Danmark. Jesper Berg, Rud Pedersen.
Cybertruslen i Europa, 2024
– Filmstriben, Bideo, YouTube (med kapitler)
Medvirkende: Keld Norman, Dubex. Jacob Herbst, Dubex. Mark Fiedel, Center for Cybersikkerhed (CFCS).
EU skal udvides – men hvorfor?, 2024
– Filmstriben, Bideo, YouTube (med kapitler)
Medvirkende: Flemming Splidsboel, DIIS. Derek Beach, Aarhus Universitet. Jacob Kaarsbo, Tænketanken Europa.
Biodiversitetskrisen – kan vi redde naturen?, 2023
– Filmstriben, Bideo, YouTube (med kapitler)
Medvirkende: Carsten Rahbek, Københavns Universitet. Stiig Markager, Aarhus Universitet.
Kunstig intelligens er en revolution i samfundet (AI og AI Act), 2023
– Filmstriben, Bideo, YouTube (med kapitler)
Medvirkende: Thomas Bolander, DTU. Anja Bechmann, Aarhus Universitet. Rikke Frank Jørgensen, Dataetisk Råd.
Teknologisk suverænitet i EU: Rumfart, AI, kvantecomputere og chips, 2022
– Filmstriben, DK4, Bideo, YouTube (med kapitler)
Medvirkende: John Leif Jørgensen, DTU Space. Serge Belongie, Københavns Universitet, Pioner Center for Kunstig Intelligens. Peter Lodahl, Niels Bohr Institutet. Jörg Hübner, DTU Nanolab. Morten Springborg, C WorldWide Asset Management.
EU i den nye verdensorden, 2021
– Filmstriben, Bideo, YouTube
Medvirkende: Poul Fritz Kjær, CBS. Lars Christensen, uafhængig økonomisk kommentator. Niels Fuglsang, MEP (Soc. Dem.). Bjarke Møller, Rådet for Grøn Omstilling.
Læs mere om filmene nedenunder.
Fremtidens grønne energiforsyning – med atomkraft (2025)
Bliv klogere på atomkraft – og udfordringerne ved den enorme udbygning af vind- og solenergi. Visionen indebærer for Danmark alene en udvidelse af kapaciteten på 16 gange havvind, 7 gange sol og 3 gange landvind.
EU – og Danmark i særdeleshed – har meget store ambitioner om at udbygge vind- og solenergi frem mod 2050 i bestræbelserne på at opnå CO₂-neutralitet. Det er forbundet med betydelige tekniske, økonomiske, geopolitiske og miljømæssige udfordringer i en verden præget af stigende spændinger og moderne samfund, der er dybt afhængige af stabile og omfattende energiforsyninger.
Den helt store udfordring er, at energiproduktionen fra vind og sol svinger med vejret. Derfor må fremtidens energimiks baseres på flere forskellige energikilder for at sikre et robust og stabilt energisystem.
Atomkraft er én af de løsninger, der kan understøtte et energisystem med en stor andel af vejrafhængig energi. Globalt og i EU tales der i dag om en nuklear renæssance, hvor atomkraft igen spiller en voksende rolle i energiforsyningen.
Filmen dykker ned i de centrale problemstillinger og udfordringer knyttet til de europæiske og danske visioner om et grønt energisystem og ser nærmere på atomkraft – fra selve kernespaltningen til atomkraftværkets virkemåde og risici. Moderne atomkraftværker er – belært af erfaringerne fra blandt andet Three Mile Island, Tjernobyl og Fukushima – kendetegnet ved en meget høj grad af sikkerhed. Filmen ser også på nye reaktortyper som Molten Salt Reactors (MSR) og Small Modular Reactors (SMR), der er under udvikling internationalt og i Danmark, og som kan vise sig at blive vigtige brikker i fremtidens grønne energisystem.
Medvirkende:
Hans Otto Uldall Fynbo – Professor, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Bent Lauritzen – Seniorforsker, centerleder, Institut for Fysik, Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Klaus Nyengaard – CEO, Saltfoss Energy
Troels Ranis – Vicedirektør, Dansk Industri
Europæernes opsparing skal sikre EU’s fremtid (2024)
EU er i en dyb krise på mange fronter. Et svagt militært forsvar, stærk afhængighed af international handel, import af kritiske råvarer og digital teknologi, en dyr grøn omstilling, et hav af kvælende reguleringer – og de europæiske virksomheder må betale elpriser, der er 2-3 gange højere end konkurrenterne i USA og Kina. Og ikke mindst halter EU langt efter USA og Kina inden for nye teknologier.
EU’s udfordringer kræver årlige investeringer på ca. 800 milliarder euro. Kapitalmarkedsunionen kan medvirke til at skaffe pengene. Kapitalmarkedet i EU er i dag fragmenteret over de 27 lande med egne børser og regler. Det gør det svært for virksomheder at skaffe kapital, især de innovative vækstvirksomheder – der derfor i opskaleringsfasen ofte søger til USA i stedet. Det skal Kapitalmarkedsunionen rette op på, og på tegnebrættet er også en fælles europæisk tech-børs.
Men det handler i høj grad også om få europæerne selv til at investere i europæiske virksomheder. Europæerne sparer meget mere op end amerikanerne, men en stor del af pengene står passivt på bankkonti. Kun få EU-lande har pensionsopsparinger som i Danmark, der sikrer både opsparerne gode afkast og understøtter virksomheders vækst og jobskabelse.
Europæernes sparepenge skal være med til at sikre EU’s fremtid.
Medvirkende:
Poul Fritz Kjær, professor, CBS
Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg, Danske Bank
Tom Vile Jensen, underdirektør, Forsikring & Pension
Sinne Backs Conan, Europapolitisk direktør, Finans Danmark
Jesper Berg, seniorrådgiver, Rud Pedersen, tidl. dir. i Finanstilsynet
Det digitaliserede samfund er ekstremt sårbart over for cyberangreb, der i takt med den teknologiske udvikling, herunder kunstig intelligens, bliver mere avancerede. Vestlige lande udsættes ofte for cyberangreb fra fjendtlige stater som især Rusland, Kina, Iran og Nordkorea, og angrebene spænder bredt fra misinformation, GPS-jamming og Deep Fake til destruktive cyberangreb kombineret med andre former for sabotage. Mange kriminelle grupper – ofte statssponsorerede – udnytter også digitale svagheder for at ramme borgere, virksomheder, myndigheder og kritisk infrastruktur.
Angrebene udnytter sårbarheder som svage passwords, utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, sikkerhedshuller i software og IoT. Der findes også mange former for billig, let tilgængelig hardware fra keyloggere og aflytningsapparater i forlængerledninger til USB-killers og udstyr, der kopierer adgangskort på få sekunder. I filmen dykker vi sammen med nogle af landets førende specialister i cybersikkerhed ned i bl.a. Social Engineering, Ransomware, Deep Fake, Dark Web, industrispionage og mange andre ting.
Det mest foruroligende er, hvor nemt det er at være hacker. Der findes frit tilgængelige søgemaskiner, der konstant afdækker digitale sårbarheder i samfundet og et hav af billige eller gratis hackerværktøjer. Du vil blive chokeret. Men du får også masser af gode råd til, hvordan du kan sikre dig på arbejdspladsen og som privatperson.
Medvirkende:
Keld Norman, Senior IT Sikkerhedskonsulent, Dubex
Jacob Herbst, Chief Technical Officer, Dubex
Mark Fiedel, Vicedirektør, Center for Cybersikkerhed (CFCS)
EU skal udvides – men hvorfor? (2024)
Ruslands indflydelse i østeuropæiske lande og især krigen mod Ukraine er et forsøg på at generobre og fastholde det tidligere så store russiske imperium. Det tvinger EU til en udvidelse, for det handler om Europas fremtid, sikkerhed og fastholdelse af den eksisterende verdensorden, som er anderledes end den, som både Rusland og Kina ønsker.
Filmen dykker ned i historien og konsekvenserne af ikke at lukke Ukraine og flere andre østeuropæiske lande ind i EU – og konsekvenserne af at gøre det. For det vil have omkostninger – som f.eks. tabte jobs i Vesteuropa og en ændret beslutningsstruktur i EU, som betyder, at de store lande bliver mere retningsbestemmende for EU. På den anden side vil der også blive skabt nye jobs, EU’s marked og globale stemme bliver større, og det kan sikre mere autonomi med øget produktion og innovation på hjemlige breddegrader. Og dermed medvirke til at bremse det tab af konkurrenceevne i den globaliserede verden, som har kendetegnet EU siden 1990’erne.
Medvirkende:
Flemming Splidsboel Hansen: Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier.
Derek Beach: Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Jacob Kaarsbo – Senioranalytiker, Tænketanken Europa.
Biodiversitetskrisen – kan vi redde naturen? (2023)
Mange forskere mener, at biodiversitetskrisen er et endnu større problem end klimakrisen – og skal vi løse klimakrisen, så skal vi også løse biodiversitetskrisen. Programmet dykker ned i, hvad biodiversitet er – årsagerne til biodiversitetskrisen, og hvad der skal til for at løse krisen.
Medvirkende:
CARSTEN RAHBEK: Professor i biodiversitet, Københavns Universitet.
STIIG MARKAGER: Professor på Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience – Marin biodiversitet og eksperimentel økologi.
Kunstig intelligens er en revolution i samfundet (2023)
I dette program ser vi på, hvad EU’s AI Act går ud på – verdens første brede lovgivning om kunstig intelligens. Vi dykker også ned i, hvad kunstig intelligens egentlig er, hvad det kan bruges til – og hvorfor det har sine begrænsninger.
Medvirkende:
Thomas Bolander: Professor, Department of Applied Mathematics and Computer Science, DTU
Anja Bechmann: Professor, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
Rikke Frank Jørgensen: Seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder, Medlem af Dataetisk Råd
Teknologisk suverænitet i EU – strategisk autonomi på nøgleteknologier (2022)
RUMFART, KUNSTIG INTELLIGENS, KVANTECOMPUTERE, MIKROCHIPS. Nogle af de områder, hvor EU er tvunget til at være med i front og opnå en højere grad af strategisk autonomi – for at sikre EU’s fremtid og fremme løsningen af mange globale udfordringer.
Medvirkende: John Leif Jørgensen, DTU Space. Serge Belongie, KU, Pioner Center for Kunstig Intelligens. Peter Lodahl, Niels Bohr Institutet. Jörg Hübner, direktør for DTU Nanolab. Morten Springborg, temaspecialist hos C WorldWide Asset Management.
EU i den nye verdensorden – hvor er EU på vej hen? (2021)
Filmen ser på EU’s rolle og fremtid i den nye verdensorden, der har udviklet sig siden Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps. Det er en rejse fra EU’s begyndelse til nutiden, hvor det globale samfund og den europæiske union står overfor en lang række store udfordringer. Filmen tager fat i højaktuelle problemstillinger, som kun er blevet forstærket af den seneste tids udvikling med den kolde luft mellem Kina og Vesten; USA’s tiltagende isolationisme og den nylige ubådsalliance med UK og Australien, der har udstillet en voksende kløft mellem EU og USA – og som har fået Frankrigs præsident til at understrege behovet for en strategi, som iagttagere betegner som ”Europe First”. Filmen er særdeles informativ og velegnet for alle, der søger et kompakt billede af, hvordan EU fungerer, og hvordan fremtiden ser ud for det europæiske samarbejde.
Også tilgængelig på Bideo.dk eller YouTube
Min informationsvideo om FORSVARSFORBEHOLDET forud for folkeafstemningen 1. juni 2022 – støttet af Europa-Nævnet. Findes også her på Bideo.
Jalta-konferencen, februar 1945. Jeg var med som chefrådgiver.
Jeg trængte desværre ikke igennem med mit budskab.
Ovenstående video er lavet hurtigt i Adobe After Effects og Adobe Premiere Pro. Der er anvendt greenscreen og Rotoscope effekter. Eller også var jeg rejst med en tidsmaskine tilbage til 1945.
Animationsgrafik – eksempler