Hvis du er optimist med hensyn til økonomien og retningen på børserne, så check disse charts fra topøkonomer og strateger i Wall Street.
Har du fået en opringning som denne fra din bank?
”Halloooooo”.
”Ja, goddag, det er din investeringsrådgiver, Olfert fra X Bank. Ved du hvad, Hugo Børge, vi har et godt investeringsråd til dig.”
”Det lyder godt. Er det noget med teknologi?”
”Nej, Hugo Børge. Vi har nøje studeret de finansielle markeder og kan ikke komme frem til anden konklusion end, at det klogeste er, at man trækker sig helt ud.”
”Øhhh… trækker sig helt ud….?”
”Ja, sælg alt hvad du har af aktier, obligationer og investeringsbeviser. Det hele er simpelthen blevet alt for dyrt i forhold til, hvor sløvt det går i økonomien. Så risikoen for en stor nedtur er meget større end chancen for, at det kan stige en smule mere. Så simpelt er det. Vi er her for at give dig den bedste betjening og passe bedst muligt på dine penge. Så derfor:
Sælg det hele!”
Nej, sådan en opringning har du nok ikke fået. Det ligger ikke til bankerne at forudse noget. Eller komme med alt for negativ snak.
Økonomer kan ikke forudsige kriser
En IMF-analyse i 2001 påpegede, at kun to af 60 recessioner rundt om i verden i 90’erne blev forudset af økonomer et år i forvejen. 40 af recessionerne forblev “uopdagede” indtil syv måneder, før de fandt sted. Samme instans lavede i 2014 en tilsvarende analyse af økonomernes prognoseevner i 2008-12.
Ingen af de 62 recessioner i 2008-09 blev forudset. I september 2009, da verden var i krise, forudså økonomerne dog, at mange lande ville være i recession i 2010. Men den gode performance (som måske bare gik ud på at bruge en lineal) holdt ikke. I 2011-12 blev kun én ud af 12 recessioner forudset.
IMF-økonomerne konkluderer, at der er to forklaringer på, at økonomerne ikke er i stand til at forudsige økonomiske nedture i god tid:
- Enten har de ikke tilstrækkelig information til at sige noget med sikkerhed.
- Eller også har de ikke incitamentet til at gøre det.
Læg mærke til det sidste. Bankerne tjener penge, når det går godt i økonomien, og børserne går op. Og de skeler selvfølgelig også til, hvad de andre økonomer rundt om siger.
Worldly wisdom teaches that it is better for reputation to fail conventionally than to succeed unconventionally
– John Maynard Keynes
Du har selv ansvaret
Men det nytter heller ikke noget at skyde hele skylden på bankerne, når det ramler, og du ikke synes, de har advaret dig nok. Du må selv tage et ansvar. Men du er fanget af din egen psykologi. Du ser med tilfredshed, at det er gået forrygende med dine investeringer de senere år og håber selvfølgelig, at det fortsætter. Så du læser helst de gode historier, der støtter dit håb. Er du en erfaren investor, ved du også, at det er svært at time en top på børsmarkederne. Markedet kan være dyrt i lang tid og fortsætte med at stige, før det korrigerer.
Det har mange investorer måttet sande gennem tiderne. Som også daværende chef for den amerikanske centralbank, Alan Greenspan, måtte, da han 5. december 1996 sagde dette:
“How do we know when irrational exuberance has unduly escalated asset values, which then become subject to unexpected and prolonged contractions as they have in Japan over the past decade?”
Det er svært at gå ud på toppen
På det tidspunkt var S&P 500 fordoblet siden nedturen i 1990-1991 og P/E – kursniveauet i forhold til indtjeningen – var for indekset på 25, langt over det historiske gennemsnit på 16. Markederne over det meste af verden var fulgt med i samme skala. Greenspan var utryg.
Men opturen fortsatte som bekendt. S&P 500 blev fordoblet igen over de næste tre år, og P/E nåede i 1999 et uhørt højt niveau på 34. Mens Nasdaq Composite – teknologiindekset – blev næsten firdoblet.
Det er uhyre svært at forudsige en top, fordi den primære drivende faktor er psykologisk. Ikke økonomisk. Medvirkende til boblen i 90’erne var selvfølgelig fantasierne om IT-revolutionen. En tilsvarende eufori har ikke drevet markederne denne gang, men det har den ekstremt ekspansive pengepolitik. Og den har heller ikke formået at skabe et holdbart fundament.
Du må gøre op med dig selv, om du tror, at toppen er nået nu. Det er den i fundamental forstand. Men hvornår opdager flertallet af markedsdeltagerne det?
Og hvordan vil du selv reagere, når det sker? Det bliver nok noget i denne stil. Markedet falder markant i løbet af nogle dage. Du bliver nervøs, men finder heldigvis nogle udtalelser fra økonomer, som siger, at det bare er en lille korrektion. Det retter sig snart igen. Fedt, tænker du. Vi skal lige have markedet op igen, og SÅ går jeg ud. Og minsandten. Markedet går lidt op igen, men så falder det igen og er endnu lavere end før. Og du nåede ikke ud.
Jeg faldt over en sjov måde at fortælle processen på Raymondjames.com. En kalkunhistorie (amerikanere har altså noget med kalkuner).
“A man has rigged up a turkey trap with a trail of corn leading into a big box with a hinged door. The man holds a long piece of twine connected to the door, which he can use to pull the door shut once enough turkeys have wandered into the box. However, once he shuts the door, he can’t open it again without going back to the box, which would scare away any turkeys lurking on the outside.
One day he had a dozen turkeys in his box. Then one walked out, leaving 11. “I should have pulled the string when there were 12 inside,” he thought, “but maybe if I wait, he will walk back in.” While he was waiting for his 12th turkey to return, two more turkeys walked out. “I should have been satisfied with the 11,” he thought. “If just one of them walks back, I will pull the string.” While he was waiting, three more turkeys walked out. Eventually, he was left empty-handed. His problem was that he couldn’t give up the idea that some of the original turkeys would return . . .”
Deprimerende charts fra Wall Street
Og nu til de spændende charts fra de store finanshuse på Wall Street, som ikke er opløftende for en investor. Businessinsider.com præsenterede for to dage siden de charts, som en række adspurgte Wall Street-hajer mener, er de mest bemærkelsesværdige for tiden i relation til udviklingen i økonomier og finansielle markeder.
Der er mange! Og konklusionen er overvældende negativ. Døm selv.
The most important charts in the world from the brightest minds on Wall Street.
[optin-monster-shortcode id=”kmaebcselod7xbxq”]