Site icon Content Marketing Advice

AI og statistik: Se hvem der bliver verdensmester i fodbold 2018

Kort før verdensmesterskaberne i fodbold 2018 startede, kom videnskabsfolk, banker, spilproducenter og eksperter i kunstig intelligens (AI) med bud på, hvem der vinder denne gang. 

De traditionelle favoritter dominerer. Naturligvis. Overraskelser kan ikke forudsiges. 

Videnskabsfolk: Spanien vinder

En gruppe af forskere på TU Dortmund, TU München og Ghent universitetet i Belgien har brugt kunstig intelligens til at simulere turneringens udfald 100.000 gange. Der blev anvendt machine learning baseret på adskillige faktorer såsom FIFA ranglister, hvert lands befolkning og BNP, bookmaker odds, hvor mange spillere der spiller i samme klub, gennemsnitsalderen og hvor mange Champions Leagues, de har vundet.

EA Sports: Frankrig vinder

Spilproducenten, der bl.a. producerer det meget populære fodboldspil FIFA, er eksperter i fodboldstatistik og konstant opdateret valuering af de enkelte spilleres evner. Måske er det derfor, at EA Sports faktisk ramte rigtigt med deres gæt på vinderen i de to foregående verdensmesterskaber. Spanien i 2010 og Tyskland i 2014.

Denne gang lyder forudsigelsen, at Tyskland slår Spanien i semifinalen, mens Frankrig sender Belgien ud. I finalen vinder Frankrig over Tyskland efter straffesparkskonkurrence.

Unanimous A.I.: Tyskland vinder

Dette tech-firma i San Francisco arbejder med kunstig intelligens og har før forudsagt Super Bowl ”right down to the exact final score”.

“These predictions were generated using swarm A.I. technology,” Louis Rosenberg, founder and CEO of Unanimous A.I., told Digital Trends. “This means it uses a unique combination of human insights and artificial intelligence algorithms, resulting in a system that is smarter than the humans or the machines could be on their own. It works by connecting a group of people over the internet using A.I. algorithms, enabling them to think together as a system, and converge upon predictions that are the optimized combination of their individual knowledge, wisdom, instincts, and intuitions.”

Virksomhedens beregninger viser, at Tyskland har størst chance for at snuppe trofæet.

UBS: Tyskland vinder

Statistisk modellering og 10.000 Monte Carlo simulationer i den schweiziske bank peger på Tyskland som vinder med 24 pct. sandsynlighed med Brasilien og Spanien på de næste pladser. Hvordan England er havnet på fjerdepladsen må guderne vide.

UBS’ forudsigelser er på linje med de fleste større bookmakere, der har Tyskland, Brasilien og Spanien blandt de største favoritter.

Goldman Sachs: Brasilien vinder

Hvor UBS har brugt mere normal statistisk modellering, så har Goldman Sachs anvendt kunstig intelligens. Investeringsbanken anvendte machine learning til at køre 200.000 modeller til at forecaste specifikke kampresultater og derefter simulation over 1 million mulige variationer af turneringen for at beregne sandsynligheder for hver holds succes. Brasilien vinder over Tyskland i finalen.

ING: Spanien vinder

Den hollandske banks beregninger tager udgangspunkt i markedsværdien af et holds spillere og tidligere præstationer og antager, at et holds værdi og succes er tæt korrelerede størrelser.

Beregningerne viser, at Spanien vinder (holdets markedsværdi 1,04 mia. EUR) tæt forfulgt af Frankrig (markedsværdi 1,03 mia. EUR).

Nomura: Frankrig slår Spanien i finalen

Den japanske investeringsbank bruger samme teknikker, som den ville anvende til at beregne balancerede risici for investorer. Med bankens egne ord:

”Being analysts, we have to apply some rigor to our World Cup predictions, so we’ve decided to apply portfolio theory and the efficient markets hypothesis to the World Cup. We look at the value of players in each team, the momentum of team performance and historical performance to arrive at three portfolios of teams to watch.”

Resultaterne peger på, at Frankrig, Spanien og Brasilien har de største chancer for at nå semifinalerne. Banken forudsiger, at Spanien og Frankrig møder hinanden i finalen – og Frankrig vinder.

Hvilket land tror DU vinder VM i 2018?

Exit mobile version